Grøn rute starter ved Dagli’Brugsen og Bredgade følges mod syd. Så går det videre ad den gamle landevej mod Hjerting og rundt om heden med Kukkemandssøen til gården Baunen. Gården har fået sit navn efter de to gravhøje ved gården, som i fordums tid blev brugt som bavnehøje. Videre mod hovedgården Visselbjerg med sin fredede borgvold og videre over til Vibæk og tilbage mod udgangspunktet i Alslev.
Hvis den fredede hede med Kukkemandssøen ønskes besøgt, kan ruten med fordel splittes op i to ture.