Støtte fra Sydbank Fonden

25.000 kr. fra Sydbank Fonden er fornyligt blevet doneret til vores legeplads projekt for enden af Merkurvej. Det er virkeligt dejligt med støtte fra diverse fonde, og alt er for os meget kærkommen.

Vi har et mål om at vi kan få indsamlet de resterende midler der kræves inden august/september, så vi måske allerede kan søsætte projektet i 2020.
Vi er derfor meget glade for at Sydbank Fonden valgte at støtte vores projekt, da vi på denne måde får en tilkendegivelse på at vi arbejder med et godt projekt.
Lars fra Sydbank som kiggede forbi på vejen hjem fra arbejde havde da også roser til overs for vores arbejde, og med målet om at få en ny legeplads etableret.

Vores ønske om en legeplads på den angivet plads skal også ses i lyset af at der forhåbentligt snart kommer flere byggegrunde til Alslev, og her finder vi en central beliggenhed særdeles oplagt.

Vi i Alslev Borgerforening ser det som en rigtig god investering at få lave en ny og moderne legeplads som lever op til alle krav, og som indbyder til leg og hygge. For at tiltrække nye børnefamilier er det også vigtigt at vi har noget at byde på, og at folk ikke skal køre til Varde el. Esbjerg for at komme på en legeplads.



Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen